Om Bikubenfonden

Bikubenfonden støtter projekter og initiativer over alt i Danmark.

Bikubenfonden er af de største fonde i Danmark og har som formål at fremme dansk kulturliv, forskning og uddannelse, naturbevaring og socialt arbejde ved at støtte og udvikle projekter af høj kvalitet.
 

En gave til danske børn og unge

Bikubenfondens direktør Michael Metz Mørch udtaler om baggrunden for at Bikubenfonden ønsker at støtte Bibilletten.dk.

”Det danske teaterlandskab har et mylder af forskellige rabat- og abonnementsordninger og de seneste år har der fundet en stadig større atomisering sted, hvor hvert enkelt teater eller teatergrupperinger har skabt deres egne systemer af rabatter og abonnementer. Vi mener i Bikubenfonden, at det kan styrke det danske teaterliv at stå sammen og trække på fælles erfaringer inden for markedsføring og administration af rabatordninger. Og så synes vi også, at børn og unge i Danmark skal have lige gode muligheder for at se de fantastiske teaterforestillinger, som opføres over alt i landet.”

Og Michael Metz Mørch tilføjer videre: ”Det er vigtigt for Bikubenfonden, at den nye rabatordning gælder for hele landet, og vi håber meget at børn og unge på Fyn og i Jylland også vil få stor glæde af denne ordning, og at den i det hele taget vil være med til at stimulere interessen for det levende teater. Det kan godt være at teatrene betragter denne nye ordning som en gave i en trængt tid, men vi ser det i højere grad som en gave til danske børn og unge at de får muligheden for at opleve teatrets nærvær og intensitet.”

For yderligere information kontakt kulturchef hos Bikubenfonden Johanne Prahl Steffensen.

Vil du vide mere om Bikubenfonden

Læs pressemeddelse "Bikubenfonden søsætter ny rabatordning for teaterbilletter til børn og unge i hele landet" her »
Læs mere om Bikubenfonden og alle de projekter de støtter indenfor dansk kultur m.m. her »